Kapitel 108
1 En Sang. Salme af David (108:2) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!
2 (108:3) Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
3 (108:4) Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;
4 (108:5) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
5 (108:6) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
6 (108:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
7 (108:8) Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;
8 (108:9) mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
9 (108:10) Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."
10 (108:11) Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
11 (108:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
12 (108:13) Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
13 (108:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!