Kapitel 89
1 Maskil af Ezraitten Etan (89:2) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 (89:3) Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 (89:4) Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 (89:5) "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.
5 (89:6) Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 (89:7) Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 (89:8) En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 (89:9) HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 (89:10) Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 (89:11) Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 (89:12) Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 (89:13) Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 (89:14) Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 (89:15) Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 (89:16) Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 (89:17) De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 (89:18) Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 (89:19) thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 (89:20) Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 (89:21) jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 (89:22) thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 (89:23) Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 (89:24) jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 (89:25) med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 (89:26) jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 (89:27) mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 (89:28) Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 (89:29) jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 (89:30) jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 (89:31) Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 (89:32) hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 (89:33) da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 (89:34) men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 (89:35) jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 (89:36) Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 (89:37) Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 (89:38) stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.
38 (89:39) Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 (89:40) Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 (89:41) du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 (89:42) alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 (89:43) Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 (89:44) hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 (89:45) du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 (89:46) afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.
46 (89:47) Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 (89:48) Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 (89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.
49 (89:50) Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 (89:51) Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 (89:52) hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 (89:53) Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!