Kapitel 34
1 Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund
2 (34:3) min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.
3 (34:4) Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
4 (34:5) Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.
5 (34:6) Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.
6 (34:7) Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.
7 (34:8) HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
8 (34:9) Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!
9 (34:10) Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.
10 (34:11) Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.
11 (34:12) Kom hid, Børnlill, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.
12 (34:13) Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,
13 (34:14) så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
14 (34:15) hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og j ag derefter.
15 (34:16) på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;
16 (34:17) Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)
17 (34:18) når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.
18 (34:19) HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.
19 (34:20) Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;
20 (34:21) han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
21 (34:22) Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.
22 (34:23) HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.