Kapitel 59
1 Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham (59:2) Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
2 (59:3) fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
3 (59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
4 (59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
5 (59:6) Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.
6 (59:7) Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
7 (59:8) Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
8 (59:9) Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
9 (59:10) dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
10 (59:11) med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
11 (59:12) Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
12 (59:13) giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
13 (59:14) udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.
14 (59:15) Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
15 (59:16) vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
16 (59:17) Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
17 (59:18) Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.