Kapitel 31
1 Til Korherren. Salme af David (31:2) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.
2 (31:3) du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;
3 (31:4) thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,
4 (31:5) fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,
5 (31:6) i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,
6 (31:7) du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,
7 (31:8) jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.
8 (31:9) Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
9 (31:10) Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.
10 (31:11) Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.
11 (31:12) For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.
12 (31:13) Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.
13 (31:14) Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.
14 (31:15) Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,
15 (31:16) mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,
16 (31:17) lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
17 (31:18) HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.
18 (31:19) Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
19 (31:20) Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.
20 (31:21) Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.
21 (31:22) Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.
22 (31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.
23 (31:24) Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.
24 (31:25) Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!