Kapitel 76
1 Til Korherren. Til Strengespil. Salme af Asaf. En Sang (76:2) Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel,
2 (76:3) i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion.
3 (76:4) Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela.
4 (76:5) Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge.
5 (76:6) De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper.
6 (76:7) Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.
7 (76:8) Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde?
8 (76:9) Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav,
9 (76:10) da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela.
10 (76:11) Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig.
11 (76:12) Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.
12 (76:13) Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.