Kapitel 147
1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!