Kapitel 2
1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?
2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:
3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"
7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!