Kapitel 91
1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"