Kapitel 69
1 Til Korherren. Al-shoshannim. Af David (69:2) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
2 (69:3) jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
3 (69:4) træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
4 (69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
5 (69:6) Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
6 (69:7) Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
7 (69:8) Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
8 (69:9) fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
9 (69:10) Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
10 (69:11) jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
11 (69:12) i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
12 (69:13) De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
13 (69:14) Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
14 (69:15) Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
15 (69:16) lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
16 (69:17) Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
17 (69:18) dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
18 (69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
19 (69:20) Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
20 (69:21) Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
21 (69:22) de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
22 (69:23) Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
23 (69:24) lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
24 (69:25) Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
25 (69:26) deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
26 (69:27) Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
27 (69:28) Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
28 (69:29) lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
29 (69:30) Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
30 (69:31) Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
31 (69:32) det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
32 (69:33) Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
33 (69:34) Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
34 (69:35) Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
35 (69:36) thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
36 (69:37) hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.