Kapitel 92
1 En Salme. En Sang på Sabbatsdagen (92:2) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,
2 (92:3) ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed
3 (92:4) til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!
4 (92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
5 (92:6) Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!
6 (92:7) Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.
7 (92:8) Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
8 (92:9) men du er ophøjet for evigt, HERRE.
9 (92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!
10 (92:11) Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
11 (92:12) det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
12 (92:13) De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
13 (92:14) plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;
14 (92:15) selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft
15 (92:16) for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.