Kapitel 18
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!