Kapitel 3
1 Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.
2 Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden.
3 Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.
4 Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.
5 Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;
6 for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.
7 I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.
8 Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.
9 Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger
10 og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;
11 hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.
12 Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
13 så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I!
14 Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd.
15 Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!
16 Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
17 Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.
18 I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.
19 I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!
20 I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.
21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.
22 I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.
23 Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,
24 da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.
25 Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.