Kapitel 12
1 (12:2) Efraims Hu står til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, af Løgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægypten bringer de Olie.
2 (12:3) HERREN går i Rette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder ham efter hans Veje og efter hans Id.
3 (12:4) I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin Manddom,
4 (12:5) ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gråd om Nåde; i Betel traf han ham og talte med ham der,
5 (12:6) HERREN, Hærskarers Gud, HERREN er hans Navn:
6 (12:7) "Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare på Kærlighed og Ret og bi bestandig på din Gud!"
7 (12:8) I Kana'ans Hånd er falske Lodder, han elsker Svig.
8 (12:9) Efraim siger: "Jeg vandt dog Rigdom og Gods!" Al hans Vinding soner ej Brøden, han øved.
9 (12:10) Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i Ægypten, lader dig bo i Telt igen som i svundne Dage.
10 (12:11) Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved Profeterne talet i Lignelser.
11 (12:12) Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger langs med Markfurer er deres Altre.
12 (12:13) Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en kvindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvæg.
13 (12:14) Ved en Profet førte HERREN Israel op fra Ægypten, og det vogtedes ved en Profet.
14 (12:15) Efraim vakte bitter Vrede, han bærer Blodskyld; med Skændsel dænges han til, hans Herre gør Gengæld.